Dadelsnack m/ afskallede hampefrø
8-12 stk
Ingredienser:
- 150g udstenede dadler
- 20 gram kokos
- 20 gram peanuts
- En lille håndfuld mandler ca. 12 stk
- 1 spsk kakao
- 1/2 spsk kokosolie
- 100 g mørk chokolade
- 2 spsk afskallede hampefrø
Topping: Hakkede mandler, frysetørrende hindbær, ristede hampefrø, kokos
Fremgangsmåde:
Blend dadler, kakao, peanuts, mandler og kokosolie til en jævn masse - der må gerne stadig være nogle grove stykker nødder.
Tilsæt kokos, og afskallede hampefrø og rør det sammen med massen.
Massen trykkes ned i en form og glattes med en ske. Lav baren, så tyk, som du ønsker det. Vi har brugt en rugbrødsform og får en bar der er ca 5 mm tyk.
Lad dadelmassen stå en halv time på køl.
Smelt chokolade over vandbad eller i mikroovnen.
Dadelmassen har nu sat sig lidt. Tag den ud af køleskabet mens du toppen den med smeltet chokolade og din favorit-topping fx ristede og afskallede hampefrø eller frysetørrede hindbær.
Nu stilles den færdige snackbar igen på køl. Skær din snackbar i mindre stykker og server direkte fra køleskabet.